OM ZEBLA

En dag smider du dine bedste løbesko ud
– men det behøver du ikke
De har båret mig kilometer efter kilometer. Både på de hårde træningsdage og til konkurrencerne, løbeskoene altså. Nu er det hele på vej i skraldespanden sammen med træningstøjet. Hvorfor egentlig? Der er ingen huller, pletter eller andre fejl. Det korte svar er L U GT E N
Så der stod jeg en aften i 2009. Den ene hånd åbnede låget på skraldespanden. Den anden holdt løbeskoene med tommel – og pegefinger. Havde jeg haft en hånd fri, ville jeg have holdt mig for næsen. Vaskemaskinen havde kørt en fire-fem europa-motorveje i omdrejninger og lige meget havde det hjulpet. Det er ingen skam at svede. Men det er en skam at smide gode sko og godt tøj ud.
6 måneder senere var Zebla Lugtfjerner en realitet. 2012 kom Zebla Sportsvask også ud i butikkerne. 2014 kunne vi tilbyde en hel serie af produkter, som dækker de flestes behov for sportspleje-produkter til sport, fitness, ski og outdoor.
Vi ønsker ikke at være de største, men at være de bedste.
Sportslige hilsner
Kasper Børs Petersson – Zebla